PEA tilskud
Visse grupper med bopæl i Københavns Kommune og Frederiksberg har mulighed for at opnå tilskud fra kommunen.
Tilskuddet er 6 kr. pr. tilskudsberettiget deltager pr. lektion og udbetales samlet til holdet. Det er holdets ansvar at sørge for, at tilskuddet kommer frem til den tilskudsberettigede.
- Kontaktpersonen angiver i deltagerlisten, hvilke deltagere, der er berettiget til tilskud.
- Kontaktpersonen for holdet indsamler dokumentation for deltagernes status ved hver sæsonstart.
- Frist for indsendelse af dokumentation er 15. april og 15. oktober i hver sæson. Krypter gerne dokumenterne - se guide her
- Holdets tilskud beregnes og udbetales sædvanligvis i juni/december måned.
- Det samlede tilskud/rabatbeløb bliver udbetalt til holdet.
Gyldig dokumentation er:
Arbejdsløshedsunderstøttelsesmodtager
Tro- og loveerklæring om, at deltageren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse (dagpenge for arbejdsløse)
Barselsdagpengemodtager
Der udbetales desværre ikke PEA-tilskud til barselsdagpengemodtagere
Efterlønsmodtager
Tro- og loveerklæring om, at deltageren modtager efterløn. Det er ikke nødvendigt at gensende den samme deltagers dokumentation for at modtage efterløn, da den har varig virkning.
Folkepensionist
Tro- og loveerklæring om, at deltageren modtager folkepension. Det er ikke nødvendigt at gensende den samme deltagers dokumentation for at modtage pension, da den har varig virkning.
Førtidspensionsmodtager
Tro- og loveerklæring om, at deltageren modtager førtidspension. Det er ikke nødvendigt at gensende den samme deltagers dokumentation for at modtage førtidspension, da den har varig virkning.
Lærling
En aktuel underskrevet uddannelsesaftale
Studerende
SU-støttemeddelelse, hvoraf det fremgår, at deltageren modtager SU i den måned hvor holdet starter
Sygedagpengemodtager
Der udbetales desværre ikke PEA-tilskud til sygedagpengemodtagere
Senest opdateret 2. januar 2023