Forsikring

Musikaftenskolen er dækket af DOF's kollektive forsikring.

Arbejdsskadeforsikringen dækker efter Lov om arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadeforsikringen dækker følger af uheld der opstår, mens den ansatte arbejder for skolen.

I henhold til loven dækkes:

  • sygebehandling, optræning
  • varigt tab af erhvervsevne
  • godtgørelse for varigt men
  • dødsfald
  • brilleskader

Ovennævnte fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen.

Erhvervsansvarsforsikring

Desuden inkluderer DOF's kollektive forsikring en Erhvervsansvarsforsikring. Den dækker det erstatningsansvar, skolen kan pådrage sig i forbindelse med sine aktiviteter her i landet. Herunder ansvar som ejer eller bruger af den ejendom aktiviteterne drives fra. Endvidere dækker forsikringen det erstatningsansvar, som skolen pådrager sig gennem sine ansatte og elever.